| |
|
|
|
Velkommen til familien Brogaard Kroghs site.
Siden kommer til at virke som vores personlige site i stedet for sanlucas.dk, som er overgået til IMCC, den NGO vi var udsendt igennem, da vi var i Bolivia.
Det vil dog stadig være muligt at bruge vores gamle site, læse fællesbreve og se billeder.
God fornøjelse, Susanne og Kristian

d. 21.12.08
December er en dejlig måned. De mørke vinteraftner, levende lys, varm kaffe. Og den blev kun så meget desto bedre af, at vi i denne december måned fik Anna døbt. Vi havde en fantastisk dag sammen med familien. Tak for det og tak for al den opmærksomhed som vi har fået i forbindelse med Annas fødsel og dåb.
Glædelig jul og godt nytår.

d. 26.10.08
Så er Anna blevet 8 uger og vi tænkte, at det var ved at være tid at få nogle billeder på – nogle, hvor man faktisk kan se hende.

d. 30.08.08
Så blev det tid at bryde stilheden. Da det nu ikke med rimelighed kan forsvares ikke at komme med bare et minimum af opdatering på denne ellers efterhånden fuldstændige statiske side!
Det er sket igen Susanne har givet fødsel til en helt fantastisk lille pige, Så Emma er blevet storesøster til Anna, som trods det, at vi syntes hun er meget lille vejede 3830 gram og målte 53 cm ved fødslen. Men det skal vi snart få gjort noget ved – hun spiser hele tiden, og sover…
Det sidste er nok det bedste hvis man spørger Emma her på hendes første dag som storesøster. For hende Anna ligger nok lige i overkanten af beslag på mor’s opmærksomhed når hun hele tiden skal spise.
Der er de sidste 3 ugers tid sket en masse med Emma. Hun er begyndt at sige en utrolig masse og til forskel fra tidligere er der nu en masse af det som er forståeligt – også for andre end forældrene ;-)
Hus projektet skrider fremad, om end lidt langsom, men sådan er det nok når man også skal arbejde engang imellem. Og arbejdet er aktuelt på ortopædkirurgisk afdeling E. – hvilke i mit tilfælde vil sige skadestuen. – Rent tidsmæssigt er jeg halvvejs igennem min turnus. Så efter endt ophold på afd E. har jeg et halvt år i almen praksis, hvor til der endnu ikke er blevet tildelt pladser.
 
d. 14.10.07
Webmasteren arbejder på at få hjemmesiden opdateret - det kan godt være, at det kommer til at tage lidt tid ;-)
Der kan dog informeres om, at det går fremad med byggeprojektet, og at vi forventer (og håber) at vi bliver færdige med stueplanet inden d. 1. november, hvor Kristian starter arbejde!
 
d. 07.09.07
Så er der ca gået 2 måneder siden vi fik nøglen til vores nye hus. Og så sent som i dag fik vi så skødet. Så nu er huset vores :-)
Til jer der har været her ved I, at der trænger til at blive lavet en del fra kælder til kvist. Vi er gået i gang med krum hals og flytter os da også lidt efter lidt. Vi er, som (for nogen) bekendt startet i kælderen og bevæger os derefter opad. Kælderen er for så vidt færdig – den eneste mangel er el, som kommer med når det ovenpå også skal laves! Så nu har vi fungerende køkken, bad, stue, kontor og spisestue i kælderen. Hvilket er super lækkert.
Emma trives både i byggeriet og hos dagplejen, som virker til at fungere rigtigt godt. Hun bliver større og større og kan hele tiden mere og mere. Det er fantastisk at være vidne til.
Det blev igen kort, men til gengæld er der kommet nogle billeder af huset og selvfølgelig hende den lille!

d. 14.07.07
Der er sket en forfærdelig masse siden vi fik skrevet på siden sidst. Hvilke nok er årsagen til stilstanden!
Kristian har det sidste pr måneder været hængt op med læsningen til den sidste eksamen, som i øvrigt gik godt og han er nu cand. med. :-) Efter dette følger 1½ års turnus, som han har været så heldig at få i Århus, med start 1. november. Det er der umiddelbart længe til, men tiden skal nok få ben at gå på. Da vi har rykket teltpælene op i Odense og har nu fået permanent adresse i Århus. Vores helt egen adresse! Vi har nemlig meldt os ind i kampen og købt hus. Et fint lille et, som dog trænger til en kærlig hånd – Derfor er den sene turnusstart helt perfekt.
Susanne starter op med kiropraktikken igen efter barselen i denne uge, også i Århus. Så det ser ud som om, at vi undgår at pendle, i hvert tilfælde i de næste 1½ år – Så må vi se hvad tiden bringer derefter.
Så har Emma fået sin første tand – og sit eget værelse ;-)

d. 09.05.07
I mandags d. 7. maj fik Emma en lille kusine - Liv hedder hun. Og hun kom til verden med en kampvægt på 3250 gram og intet mindre end 54 cm. Hun har det godt og det har hendes stolte forældre også. Nu glæder Lise og Kasper sig bare til at få Liv med hjem og lære hende at kende. Et kæmpe tillykke fra familien (selvom man kan blive helt i tvivl ;-)


d. 13.04.07
Emma er lige blevet døbt her d. 8. april og hedder nu helt officielt Emma Brogaard Krogh. Hun er nu næsten 11 uger gammel og er nu begyndt at smile et dejligt bevist smil med store flotte smilehuller. Håret har stadig et rødt skær – men endnu har hun ikke vist det hidsige temperament. Emma har netop afsluttet babysalmesang og starter i stedet på babysvømning. Vi glæder os meget til at gå sommeren i møde sammen med Emma og nyde hendes udvikling :-D

d. 28.03.07
Solen skinner, det er ved at blive forår, og så gik der lige et par dage/uger siden vi fik skrevet noget sidst. Siden da er Emma blevet 9 uger og trives stadigvæk godt. Hun er blevet enormt bevidst om sine omgivelser og er til stor glæde, for forældrene, begyndt at smile en hel masse. Ellers kan vi berette, at Kristian har fået turnusnummer – nummer 42 ud af 371, hvilke vil sige, at vi stort set kan komme hvorhen vi vil. Det endelige sygehusområde bliver offentliggjort mellem d. 2. og 4. april. Så det bliver spændende!

d. 13.02.07
Emma er nu 3 uger gammel, hun vokser på livet løs og er efterhånden ved at være en ret stor pige. Derudover er hun blevet enorm opmærksom på alt omkring hende - Det er superfedt at være med til at opleve.

d. 29.01.07 Emma er nu lidt over en uge gammel. Og det er helt fantastisk at være blevet forældre :o) Vi har lagt et par billeder på siden af Emma’s første uge i verden!

d. 22.01.07 Søndag morgen kl 08.04 d. 21 januar blev vores lille pige Emma født uden komplikationer, hun vejede ved fødslen 3620 gram og målte 53 cm. Både mor og datter har godt :o)

|
|